Nytårsaften i Glimt.

Invitation til nytårsfest i Glimt vedhæftet.

Alle er velkomne, husk tilmelding.

Caféjulekoncert

Glimt åbner traditionen tro dørene for en stemningsfuld caféjulekoncert søndag d. 16. december kl. 19.30. Her er en fantastisk mulighed for at læne sig tilbage og lade julefreden få lov til at indfinde sig i løbet af den gode times tid, det varer, når familierne Tuxen og Gylling synger og spiller. Det startede for nogle år siden med én mor, Inger Merete Tuxen, og hendes datter, Louise. Året efter var endnu en mor, Signe Gylling, med. Siden er flere fra deres familier kommet til, så det nu i 2018 er to mødre og en far, der optræder sammen med tre døtre og tre sønner. De musikalske familier serverer et velklingende udpluk af nye og gamle julesange bl.a. En rose så jeg skyde, John Rutters Nativity Carol og - sunget af de to yngste udøvende - julekalendersangen Fuld af jul.
Koncerten, der finder sted i Glimt, Græsted Hovedgade 34, er gratis. Kaffe / te, frugt og lækre, hjemmebagte kager kan købes.

Tirsdag den 4. september 2018

Ny medarbejder i Græsted og Nordsjælland

Vi har nu fornøjelsen af at kunne afsløre at det bliver Thomas Kildeholm Jensen der bliver vores nye familiemedarbejder i Græsted og Nordsjælland.

Thomas er 28 år og skal giftes med Louise i starten af august, hvorefter de flytter hertil Græsted.

Louise bliver færdig som lærer til sommer, og søger lige nu arbejde på skoler i Nordsjælland.

Thomas er uddannet som pædagog, og har ellers arbejdet som pædagogassistent, lærervikar,  ungddomsmedarbejder på Bibelskolen i Børkop og været missionær i Tanzania for Brødremenigheden. Lige nu arbejder han i IKC i Aarhus.

Vi glæder os til samarbejdet, og vi er sikre på at det bliver rigtig godt for Græsted og Nordsjælland at Thomas bliver ansat her.

I må meget gerne bede for Thomas og Louise og at det blive en god start for ham til august.

 

Læs mere om Thomas her: http://indremission.dk/organisation/nyheder/vis-nyhed/artikel/thomas-paa-nyt-eventyr-i-nordsjaelland/#.WqBWlOjOXIU

Valby Bibelcamping. Fredag den 6. juli til fredag den 13. juli 2018

Hyggelig bibelcamping på Nordsjællands Efterskoles sportsplads

·         Arrangementer og møder for alle aldre

·         Familiefest søndag, med gratis aftensmad

·         Hygge, leg og fælles grill

·         Bibeltimer om formiddagen

·         Forkyndende møder om aftenen

Læs mere her: http: //www.valbybibelcamping.dk/ 

Inger Merete og Henrik Tuxen har "åbent fortelt" fra søndag og ugen ud - alle er velkomne også her!

Besøg det sejlende sømandshjem i Gilleleje

Sømandsmissionens skib ”Bethel”

ligger i Gilleleje havn

d. 2.– 7. juli

 Vi holder ”åbent skib”

med rundvisning, kaffe, kage

og god tid til snak.

 

Velkommen til alle!

Kvindeaften i Glimt

Kære Kvinder i Græsted,

I inviteres til Kvindeaften i Glimt, fredag d.25.5 kl 18.00 til spisning og foredrag.

Aftens emne er:

 “Vov at stige ud af båden og gå på vandet”. 

Anne Karin Lauritzen (lærer samt tidligere missionær og leder af en skole i Nigeria for gadebørn) vil fortælle om at turde gå de veje, Gud kalder os til at gå.

Aftenen vil også byde på hygge og kvindesnak, så kom og vær med til at gøre en almindelig fredag aften til noget særligt.

Tilmelding senest den 22/5 til Annette på 28120337.

Pris kr. 100,00 som betales på dagen.

Kh Lotte Wibe og Annette Hassingboe

10 års Jubilæum i Glimt

 

Glimt fejrer tiårs jubilæum bl.a. med præsentation/indvielse af et spændende kunstværk.

Kunstneren er Agnete Kofoed Petersen, der denne aften kommer og fortæller om sit kunstværk, ”Altid, allerede elsket”. Agnete er født og opvokset i Danmark, men har som kunstner også tilbragt nogle år i Frankrig og Etiopien. Hun har udført mange udsmykningsopgaver i Etiopien og Danmark - i kirker, på børnehjem, hospital, seminarium mv.

Aftenen indledes med festmiddag. I anledning af jubilæet bliver der også et indslag om ”10 år med Glimt i ord og billeder”. Der sluttes af med kaffe og kage.

Arrangementet, der foregår i Glimt, Græsted Hovedgade 34 B, er tirsdag den 8. maj kl. 18.00 til ca. 21.30. Det koster 75,- for voksne, mens det er gratis for børn under 12 år. Tilmelding til fællesspisning til Niels Hørlück på mail: nielshorluck(at)gmail.com senest onsdag den 2. maj.

Mandeaften

 

Menighedslejr 9. - 11. marts 2018

Bed og arbejd

- er temaet for årets fælles menighedslejr for Græsted Kirke og IM i Græsted

Program

    • Græsted IM
    • Glimt
    • Græsted Hovedgade 34A
    • 3230 Græsted
Vi vil gerne dele de gode historier fra Indre Missions arbejde med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få ugens vigtigste IM-nyheder hver fredag.